At læse en bog forskelligt

"Alle sider af Jan Sonnergaard får lov at komme til orde i udsøgt samling af artikler, kronikker, en vanvittig føljeton og en tankevækkende novelle", skriver Litteratursiden i en begejstret anmeldelse, der fremhæver Sonnergaards "særegne sprog, der er så rigt, distingveret, fandenivoldsk, lige-på-og-hårdt, morsomt [..] Sonnergaard favnede det hele, hvilket denne samling af tekster beviser". Bogsnak konkluderer i sin anmeldelse, at det er "en læseværdig bog, en såkaldt Jantologi, som jeg bestemt synes du burde bruge tiden på at læse".

Politiken vælger en lidt anden tilgang og synes ligefrem, der er tale om en "ubehagelig bog" og citerer de mest ubehageligste passager som bevis, mens Knud Romer får lov at folde en personlig historie ud over flere sider om hævn og smålighed, og som han så præcist formulerer det: "Man ender som regel med at degradere sig selv i stedet for modstanderen, der bare kan tage det med ophøjet ro og sole sig i opmærksomheden, mens den anden graver sin egen grav og blotter sine laveste impulser: et dumt svin".

Sådan kan man læse den samme bog så forskelligt, alt efter hvilke briller man tager på. For voldsom og perfid kunne Sonnergaard bestemt også være, men det meste af tiden var han nu både dannet og begejstret, og selv Politiken medgiver da også, at samlingen rummer flere perler. Dem kan man så vælge at fokusere på, når man læser bogen, som egentlig handler om litteratur, dannelse, mad, alkohol, Europa, hærværk, politik og højstemthed.