top of page

Kristian Himmelstrup

Små skred og J.P. Jacobsen

  • 2 timer
  • 5.000 danske kroner
  • Efter aftale

Beskrivelse af service

Kristian Himmelstrup er forfatter til tre romaner, en novellesamling, en halv krimi og flere fagbøger om litteratur og kultur. Han har mange års erfaring som foredragsholder og underviser, og har undervist så forskellige steder som i Seattle, Lund, Kolding, Austin, Askov og København i blandt andet litteratur, dansk, kulturformidling og skrivekunst. Han er en engageret og fagligt velfunderet fortæller, som gerne tilpasser sit foredrag efter ønsker til målgruppen. Foredrag: 1. Små skred Med udgangspunkt i sin seneste novellesamling fortæller Himmelstrup om sit forfatterskab, om det at skrive og om brugen af det selvbiografiske. "Små skred" foregår så forskellige steder i verden som Cambodia, Tanzania og Vejrup, steder som forfatteren alle har opholdt sig i længere perioder, ligesom de fleste af novellerne bygger på personer, han har mødt, ting, han har oplevet - eller i hvert tilfælde historier, han har fået fortalt! Derudover er der hilsner til blandt andre J. P. Jacobsen, Bruce Chatwin og Jussi Adler Olsen, så han kan også fortælle om intertekstualitet, litterære inspirationskilder, og hvorfor det er så vigtigt at læse. ”Små skred” er udkommet i Serbien og USA, og flere af novellerne har været bragt i tidsskrifter og antologier i Danmark, Rusland og Serbien. 2. J. P. Jacobsen Med udgangspunkt i sin biografi om J. P. Jacobsen, En sejlbåd for vindstille, fortæller Kristian Himmelstrup om personen J. P. Jacobsen, hans tid og omgangskreds: Om hans ungdomskæreste, der blev sindssyg af sin kærlighed til digteren, om vennen, der skød sig en kugle for panden, om forholdet til Brandes-brødrene, Kielland og Ibsen - og selvfølgelig om hans udødelige værker, som der gives smagsprøver på. I det hele taget nuanceres billedet af Excellencen, som Jacobsen selvironisk kaldte sig. Kristian Himmelstrup afholder også skriveworkshops, både alene og sammen med Robert Zola Christensen (se under workshops).


Kontaktdetaljer

+DK 93 90 60 04

kontakt@forlagetarabesk.dk

Capital Region of Denmark 2000, DNK


bottom of page